Hos AGON group har vi en meget høj standard, når det kommer til kvaliteten og sikkerheden af vores produkter, og derfor vil vi starte året med at fortælle, at vores produkter nu er officielt TÜV SUD-certificerede.
TÜV SUD er et tysk certifikat, der viser, at produktet opfylder det tyske instituts krav til kvalitet og sikkerhed. Det er din garanti for, at vores produkter opfylder en række vigtige sikkerhedskrav, hvilket er en meget vigtig del af vores forretningsgrundlag.
TÜV SUD er en uafhængig og akkrediteret tredjepart. TÜV Instituttet har kontorer, tekniske laboratorier og testudstyr lokalt placeret, næsten over hele verden. TÜV SUD gennemgår AGONs produktionsfaciliteter, kvalitetsprocedurer, testudstyr og typegodkender produkterne i forhold til gældende lovgivning, normer og standarder.
Vores produkter er desuden GS mærket, som er en frivillig kontrolordning, der står for “Geprüfte Sicherheit” eller “Tested Safety”. AGON-produkter mærket med GS-mærket opfylder strenge krav, herunder den tyske produktsikkerhedslov (ProdSG).
GS testmærket indebærer blandt andet en uafhængig kontrol og vurdering i forhold til sikkerhed, kemikalier og farlige stoffer samt ergonomi, udført af TÜV SUD. GS-certificerede produkter udgør ingen fare for brugeren, når de bruges korrekt.
I fremtiden vil AGON-produkter blive mærket med dette kvalitetsstempel i henhold til certifikater udstedt af TÜV SUD.
Hos AGON Group er sikkerhed en absolut hjertesag, så vi er naturligvis meget glade og stolte over denne nyhed. Vi sigter altid efter at være bedre, innovative og troværdige – tøv aldrig med at kontakte os, hvis du har brug for sparring.