AGON ALL INCLUSIVE

UNIKKE FORDELE FOR AGON´S KUNDER

Gennem mange års tæt samarbejde med vore kunder har AGON Techsupply formået at videreudvikle tekstile løftestropper.

Flere er vore tiltag er beskyttede med passende IP-rettigheder.

AGON QR info-system®

Der er et generelt stigende dokumentationskrav fra brugere og fra myndighedernes side. Det har AGON valgt at løse via et unikt QR-scanningssystem.
AGON stropper er derfor forsynet med en QR-kode. Al relevant dokumentation kan således tilgås direkte ved hjælp af en QR-kode, der kan scannes med en smartphone eller en tablet.

Hver enkelt batch, dvs. produktion, har sit egen ID og dermed QR-kode; derfor har vores brugere direkte adgang til prøvningscertifikater, brugsanvisninger og anden relevant information.

Har man ikke adgang til en smartphone, er det unikke ID-nummer anført på mærkelabelen og kan indtastes her på hjemmesiden ovenfor.

AGON GRIP®

Tekstilstropper fra AGON kan bestilles som AGON GRIP®, der er ekstra bløde stropper, som dels er mere behagelige at arbejde med, dels skaber et unikt ”bid” og dermed en bedre holdeevne ved brug.

AGON GRIP®, som er udviklet gennem mange år, er skabt gennem en enestående proceskontrol igennem flere led i vores produktion. Vores kunder sætter stor pris på vores unikke bløde stropper i en ensartet kvalitet.

AGON GREEN PROFILE

– En klar grøn profil!

AGON stropper kan bruges igen og igen. Når stroppen er slidt op, kan den enten bortskaffes til genbrug eller udnyttes som varmekilde.

Det er muligt at reducere samfundets afhængighed af olie ved at genbruge produkter af polyester, herunder AGON stropper.

Når polyester indgår i cirkulær økonomi, er kvaliteten ved genbrug, i modsætning til tidligere, lige så høj som ved ny produktion. Og så sparer det klimaet for 84% energi og 77% drivhusgasser.

Polyester er et plastmateriale, der fremstilles af olie og naturgas. Det betyder, at polyester er en fin energikilde i forbrændingsanlæg, som giver en ren forbrænding. Ved afbrænding i anlæg opnår samfundet fordele, når energien udnyttes til el- og varmeproduktion.

AGON har igangsat flere udviklingsprojekter, der skal føre til en endnu mere effektiv ressource-udnyttelse.

AGON APPROVED

– Når kvalitet er en æressag!

AGON stropper skal være sikre i alle situationer og til enhver tid; det skal vores kunder kunne stole på.

Derfor tør vi godt give papir på vores gode kvalitet. Som de eneste på markedet leverer AGON derfor prøvningscertifikater på alle egenproducerede produkter. Det er AGON, og det er APPROVED!

AGON’s kvalitetssystem betyder naturligvis komplet afprøvning og certificering, så alle myndighedskrav er overholdt.

Vores kunder ved, at de ikke skal bekymre sig om sikkerhed og myndighedskrav, for det har vi sørget for.

AGON DIRECT & AGON ON DEMAND

AGON’s kunder kan vælge leverancer direkte fra produktion DIRECT eller via vores lager ON DEMAND.

DIRECT: Ved leverance direkte fra produktion minimeres omkostningerne, og der leveres i en container direkte til døren. Det er den billigste leveringsmetode, men det kræver, at kunden selv står for tømning af containeren. Containeren leveres normalt med en sideloader og skal tømmes med det samme.

Bemærk, at når først stropperne er sat i produktion, er det vanskeligt at ændre på leveringstidspunkt eller leveringsadresse. Hvis rederiet tillader det, kan leveringsadresse dog ændres mod det gebyr, rederiet opkræver.

ON DEMAND: Langt de fleste kunder foretrækker denne leveringsmetode, hvor levering sker via vores lager. Containeren tømmes på vores lager og afventer. Kunden kan vælge at afhente selv eller at lade AGON levere varen på paller til kundens adresse. Afhængigt af den aftale, der indgås, kan paller eller containere opbevares på vores moderne lager, indtil kunden ønsker dem leveret. Det giver en stor fleksibilitet for vores kunder, som ofte sætter pris på, at vi tillader stor variation i leveringsmønstrene.